Lokal service med international ekspertise
Nordic Service Group ønsker at være det stærkeste varemærke på markedet og den partner, som private og offentlige virksomheder samt hospitaler og laboratorier foretrækker.
Vores kunder vil nyde godt af fordelene ved markedets bedste serviceorganisation med medicoteknikere, som har en høj grad af faglig ekspertise. Vi bliver ved med at styrke vores navn og omdømme gennem vores trang til at lære mere og ved at dele vores faglige viden med andre i vores branche.
Vores styrke og omdømme er baseret på, at vi gør vores kunder endnu mere effektive. Benytter man sig af vores faglige kunnen og viden, kan vi hurtigt og nøjagtigt stille en diagnose over telefonen eller på stedet. Vi er altid i nærheden; du finder os på 7 forskellige steder jævnt fordelt i Danmark, Sverige, Norge og Finland.
Hvordan startede det hele?
I 1991 startede en ung tekniker, Jesper Jørgensen, virksomheden Dansk Medico Service, da han etablerede et værksted i sit hjem i den danske stationsby Jyderup. Virksomheden havde som mål at reparere hospitals- og laboratorieudstyr.
I 2002 fik virksomheden sit nuværende navn, Nordic Service Group (NSG), hvilket skete i forbindelse med et udvidet samarbejde med datterselskaber i de øvrige nordiske lande, og to år senere indgik NSG i partnerskab med disse virksomheder.
I 2023 blev NSG opkøbt af Trescal Group, som har hovedkontor i den franske hovedstad Paris. Trescal Group specialiserer sig i kalibrering og måleteknik, og tilbyder deres service på tværs af flere regioner, herunder Europa, Nordamerika, Asien og Latinamerika.
I 2024 trak Jesper sig tilbage fra sit livsværk efter at have overleveret NSG til Trescal Group.
NSG har i dag samme mål som da virksomheden blev etableret, dog i en større skala end dengang. Virksomheden har fortsat hovedkontor i Jyderup, men er for længst vokset ud af værkstedet i Jespers hjem og holder i dag til i et større erhvervsanlæg i udkanten af byen. Derudover har NSG kontorer i Helsinki i Finland, Oslo og Trondheim i Norge samt Stockholm og Göteborg i Sverige, hvorfra virksomheden som uafhængig servicepartner tilbyder reparation og vedligehold af hospitals- og laboratorieudstyr i hele Norden.
Billede til venstre: En ung Jesper Jørgensen, der gennemfører en måling.
Billede til højre: Jesper og vores nuværende nordiske servicechef, Brian Ipsen, der startede i virksomheden i 1994.
Hvordan kan vores kunder få gavn af vores nordiske netværk?
Du kan benytte vores service lokalt og i hele Norden. Fra producentens synsvinkel skaber dette en bemærkelsesværdig mulighed for at samarbejde, hvis man overvejer et servicepartnerskab.
Som uafhængig forretningspartner får vi tingene til at fungere.
Fair
Vi handler med en høj grad af åbenhed, troværdighed og respekt i forhold til vores kunder og kollegaer.
Quality
Når vi får en opgave fra kunder og kollegaer, handler vi hurtigt og følger de aftalte procedurer for at kunne leve op til forventningerne. Vores medikoteknikere er certificerede af de internationale selskaber, vi samarbejder med.
Adaptable
Vi tager imod nye produkter, nye arbejdsmetoder og vores kunders skiftende behov med stor nysgerrighed.

Et bredt kompetenceområde
Mange udstyrsproducenter sætter deres lid til vores knowhow. Vi er en velanset serviceorganisation for adskillige globale varemærker.

Vi har branchens bedste talenter i vores team
Vores højtuddannede medico-teknikere er de vigtigste og vores bedste repræsentanter. Vores koordinatorer sikrer, at de er det rigtige sted på det rigtige tidspunkt

Lokal service. International knowhow
Support og erfaring fra en stærk nordisk gruppe. Vi er altid i nærheden af dig og klar til at hjælpe.